Begravelses Service om branchens dårlige ry

Begravelses ServiceBedemand

Det er en beskrivelse, der fremkalder et specifikt billede i de fleste menneskers bevidsthed, det ved Begravelses Service. Især vil der for folk, der ikke har været omkring en bedemand være brug for at trække på enten fantasien, popkultur eller en generel antagelse, af hvilken slags person der vælger at arbejde med døden som Begravelses Service.

Der findes mange illustrationer af dødens tjenere, ved Begravelses Service. Nogle vil lade deres behov for en visualisering falde på den græske mytologi og se Karon i sin aflange båd, imens han fragter de tabte sjæle over floden Styx. Han vil ses som enten udhungret og sammenkrummet eller i andre tilfælde ganske simpelt som et skelet.

En mere moderne skildring vil være at finde i den anmelderroste HBO serie Six Feet Under, der beskriver en amerikansk familie, der ejer en bedemandsforretning a la Begravelses Service. En serie, der tog det fremmede og ”bizarre” ved bedemandserhvervet og viste at dette faktisk var det mindst bizarre aspekt i familien Fisher. En stor del af hvad showet gjorde, var lige præcis at belyse det mest forglemte element ved en bedemand og Begravelses Service: menneskeligheden.

De er mennesker, der har valgt en levevej, der involverer at være omkring døden ligesom Begravelses Service. Hver dag at stå ansigt til ansigt med hvad de fleste mennesker arbejder så hårdt på at fortrænge.

Hvad der ofte kan gå tabt i dette syn på bedemanden og Begravelses Service er, at denne profession langt fra er den eneste, der beskæftiger sig med døden.

Læger

Læger er aldrig noget man forbinder med døden, men det kan også let glemmes at ikke alle mennesker tager på hospitalet for at blive raske, mange kommer også ganske simpelt for at dø. Lægerne repræsenterer ikke det modsatte af Begravelses Service ved at vælge en vej, hvor der hver dag kæmpes for livet. Disse er også omringet af død hver dag, ligesom Begravelses Service. De arbejder ikke mod døden, men det gør Begravelses Service heller ikke. Det ville være et kynisk billede at have af en bedemand, der grådigt gnubbede sig i hænderne hver eneste gang en grådkvalt familie trådte ind af døren. Et billede der heller ikke vil repræsentere, hvad Begravelses Service står for. Bedemanden og Begravelses Service eksisterer fordi der er behov for dem.

Tilbage til lægen, der skal fortælle en skræmt familie at deres familiemedlem ikke klarede en operation. Empati vil være et afgørende element her, men den samme læge skal levere nyheden og derefter gå tilbage til arbejde, ligesom Begravelses Service skal modtage nyheden fra familien. Sådan ser man det bare ikke. Ikke som et arbejde, men som et højere kald.

Bedemanden og Begravelses Service skal ligesådan udvise den samme empati. Begravelses Service skal håndtere folk i en anden fase af sorg ja, men ikke desto mindre skal de stadig overvære denne sorg og derefter gå tilbage til arbejde. Og ja, Begravelses Service skal også håndtere 2 uforlignelige elementer: død og penge.

Især dér rammer man dybt ned i, hvad der ofte kan skabe et negativt billede. Bedemanden som den sorte grib der svæver over et døende kadaver, tålmodigt ventende på at slå til.

Det er menneskelig natur at søge en årsag og med årsag ligger ofte et behov for skyld. Hvem bedre at rette denne skyld, end personen der fjerner de sidste spor af ens elskede og så endda tager sig betalt for det, ved Begravelses Service.

For hvilken pris, spørger Begravelses Service?

I et interview med Caleb Wilde, en amerikansk bedemand – ligesom Begravelses Service – der driver et website kaldet Confessions of a funeral director, en side der, hver måned får mere end 500.000 besøgende, fortæller den unge Wilde om engang han måtte blive indlagt.

Dette skete efter at have arbejdet med liget af 2 unge børn der var brændt ihjel. Wilde beskrev hvordan stanken sad i ham efterfølgende. Synet af små ødelagte kroppe på bordet.

Denne oplevelse ledte til tanker om selvmord og Wilde har siden været på antidepressiv medicin.

Kan mange mennesker sige at de ville stå op og gå på arbejde efter en sådan oplevelse? Kan noget beløb slette sådanne minder, spørg Begravelses Service?

Døden er ikke noget vi ønsker at tænke på. Det er noget, der kommer snigende i de sene nattetimer når man ligger i mørket og ikke har noget til at distrahere sig med, ved Begravelses Service.

For bedemanden og Begravelses Service er det dagligdag. Er det ikke derfor de eksisterer? Ikke for at udnytte og berøve en person i sorg, men for at bære byrden om døden og hvad dette kan være, så andre kan nøjes med at skænke det er par minutter før de falder i søvn og igen kan distrahere sig næste dag, tænker Begravelses Service.

Læs mere på Begravelses Service bloggen her.